Christian de Thurah
Henrik Pontoppidans forfatterskab er omfattende og strækker sig over en periode på omkring 60 år, men det er, som om den del, der ligger efter De Dødes Rige, ikke har haft helt så meget interesse og fået helt så meget opmærksomhed som resten. Man kan måske ligefrem tale om en vis modvilje. I dette foredrag prøver Christian de Thurah at komme lidt tættere på, hvad der karakteriserer denne sene fase af forfatterskabet, hvad Pontoppidan kan tænkes at have villet med det, og hvorfor det i nogen grad kan siges at have været forsømt i forskningen.
Christian de Thurah er cand.mag. i dansk og engelsk. Tidl. gymnasielektor og underviser på SDU. Medlem af Pontoppidan Selskabets bestyrelse.